torsdag den 27. november 2014

Omkostninger til strøm, vand og varme i byggeperioden

Det er nu muligt at lave en endelig opgørelse over Huscompagniets forbrug af byggestrøm, vand og varme til udtørring af huset.

Forbrug af byggestrøm har jeg fuldt en del, og det kan du læse meget mere om via linket.

Overornet set, har det været mulig at følge strømforbruget meget tæt fordi elselskabet sætter en måler op med det samme. Fjernvarmemåleren har jeg aflæst ved overtagelse. Vandmåleren er noget svære at blive klog på. Jeg ved, at der er brugt vand til cementblanderen og at der har været en vandhane indstalleret hele tiden, men der har ikke været måler på. Den kom først inden for de sidste 2 uger inden overtagelse. Nu er det heller ikke den dyreste post, så det springer vi let over.


Startmåling ved installation
Forbrug under byggeprocessen
Forbrug i DKK
Fjernvarme
0
2957 kWh
2957*0,56 kr = 1656 
El
12292
1852 kWh
1852*2 kr = 3704
Vand
0 (?)
0,622 m3 (?)
0,622*51,09 = 31,78 

De samlede omkostninger for el, vand og varme i vores byggeproces løb op i 5391,78 kr.

Den største omkostning gik til affugteren (strøm), der var sat til via genveksrørene. Omkostningen til varmen kom de sidste 4 uger. Der blev gulvvarmen sat til, for at tørre huset ud.

I beregningerne burde der også være bidrag af forskellig art til alle 3 posten. De er ikke medtaget.

lørdag den 22. november 2014

Udsnit af plantegning

Inspiration til plantegningNu har vi haft huset i 16 dage. Der er blevet arbejdet hårdt for at få alle tingene på plads. Det meste (og vigtigste) er på plads, men der står stadig fyldte flyttekasser på kontoret.

I mellemtiden har jeg fået et spørgsmål på bloggen angående et udsnit af plantegningen. Jeg lovede at indsætte nogle billeder, men det krævede lige, at vi var kommet nogenlunde på plads. Billederne, der blev efterspurgt, var angående indgangen og det stykke af huset, hvor der er depotrum, hårde hvidevarer og garderobeskab.

Udsnittet af plantegningen ses til højre. De røde cirkler er der, hvor jeg har taget billederne.


Indgang med bryggers til venstre og med
garderobeskab for enden til højre. Man fortsætter ind i
alrummet, men man skal rundt om hjørnet for at se det.
Den blinde vinkel er valgt, så der ikke er gennemsyn i hele huset.

Skabslågerne flugter med væggen og de er grebsfri.
Det giver en effekt af, at væg og skab går ud i ét. 

Fra bryggerset kan man se en lille del af alrummet

De materede vinduer er valgt så man ikke kan se ind,
men der kommer stadig masser af lys ind i gangen.

Den blinde vinkel set inde fra køkkenalrummet.

Modsat garderobeskabet står køleskabet og ovnen.

Resten af indhakket ud mod indgangen består af depotrum.
Det bedste rum i hele huset! Det er lidt over 2 m2,
og det er rigelig med plads. For enden står en reol med en brede på 1 meter,
1,88 meter høj og 45 cm dyb. 

Op ad den anden mur er der plads til en reol på
80 x 30 x 178 sm. Kunne desværre ikke finde en der
var højere, der samtidig ikke var bredere end 30 cm.

lørdag den 1. november 2014

Overtagelse af hus.... HURRA!

Nu har vi haft nøglen i 1,5 døgn, og der har været godt gang i den. Ud over at vi selvfølgelig har fået nøglen (og betalt regningen til Huscompagniet), så har vi også fået leveret de sidste hårde hvidevarer og knap et ton skabe. Der er sat lys op i de fleste rum, så nu skal den næste uges tid bruges på at samle skabe, gøre rent og ellers gøre klar til indflytning i næste weekend.

Velkomstpakke fra
Huscompagniet
Overtagelsen og gennemgang af huset gik rigtig godt. Vores byggeleder fra Huscompagniet var selvfølgelig til stede, men vi havde også den ekstern byggesagkyndig med, der har været med under hele byggeprocessen. Vi startede med at gå igennem huset sammen med vores byggeleder, i mens den byggesagkyndige gik igennem huset alene. Vi blev præsenteret for alle de tekniske ting som styring af gulvvarme, styring af genveksanlæg og småfejl, som han selv havde fundet.

Herefter gennemgik vi huset med vores byggesagkyndige. Han havde selv lavet en liste med fejl, som han havde fundet på sin gennemgang. Vi fandt efterfølgende nogle flere fejl, men generelt set var der tale om småfejl, der hurtig kan udbedres. Listen med fejl skal vi sende til Huscompagniet, og så vil de rette dem. Vi har 14 dage til at gå igennem huset.

Ellers har torsdag og fredag set sådan ud i billeder.

Overtagelsen blev fejret med hindbærsnitter, cola
(og lidt dans) på gulvet
Fredag morgen blev fejret med morgenbrød,
fernet branca og hjælp fra en god kammerat.
Skousen kom og installerede de sidste hårde hvidevarer
AEG | Induktion | Kogeplade | Pure Black
Mit nye legetøj. AEG pure black induktionskogeplade
Siemens ovn og køleskab
Vaskemaskine og tørretumbler fra blomberg
Første middag i det nye hus.
Gastronomi på højeste plan - frysepizza