Vi har ihvertfald taget beslutningen om, at sætte byggeriet af det nye hus i gang, og det kan du læse mere om her.
Det har været en god salgsproces, og vores ejendomsmægler fra Home Viby har givet den gas. Selvom vi først prøvede selvsalg - for at spare penge - så må jeg sige, at vi har fået god værdi for de "mange" penge som ejendomsmægleren koster.
Vi skrev under på formidlingskontrakten den 26. februar og købskontrakten blev underskrevet den 16. maj. Med andre ord så tog det ejendomsmægleren lidt over 2,5 måned at sælge vores rækkehus. Det er meget tilfredsstillende, specielt når naboens (helt magen til) hus har været til salg i 540 dage.
Samlet set blev det til:
- 2 gange åbent hus med 2 besøgende pr gang.
- 4 fremvisninger derudover
- 1 aflyst fremvisning
- 2 bud på huset
Den lange overtagelse medfører en lavere handelspris, men vi vurderer at pengene er givet godt ud. Vi slipper for bruge penge på at leje noget andet, betale depositum som vi ikke er sikker på at få igen og derudover kan vi nøjes med at flytte 1 gang. Alt samme noget der koster penge og ekstra bøvl.
Så er det kapitel lukket, og vi kan nu bruge tiden på, at få bygget et fantastisk hus sammen med Huscompagniet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar