tirsdag den 22. oktober 2013

Salg af bolig via Boliga Selvsalg

At gå i gang med at bygge et nyt hus indebærer oftest, at der er et andet hus, der skal sælges. Det er der også i vores tilfælde, og det har vi valgt at gøre igennem Boliga Selvsalg. Jeg er ret tændt på selv, at sælge huset fordi det både er en spændende proces, men der er også en del at spare. Jeg vil her på bloggen løbende beskrive salgsprocessen og brugen af selvsalg. Jeg håber på det bedste og giver det 3 måneder. Går det ikke må jeg ringe til et ejendomsmægler, og bide i det sure (læs: dyre) æble.

Mit første indtryk af Boliga Selvsalg er ret godt. Det har været simpelt på alle måder frem til nu (annoncen er  aktiveret for 5 dage siden). Det jeg har gjort er kort fortalt:
  • Fundet en vurdering
  • Lavet en boligbeskrivelse/salgsannonce
  • Fået en professionel fotograf til at tage billeder og redigere dem.
  • Lavet energimærke og bestilt tilstandsrapport samt el-tjek.
Vurderingen har vi lavet ud fra de huse der er blevet solgt på vejen. der er de seneste halve år blevet solgt 2. Samtidig er der 2 huse til salg nu som vi sammenligner os med. Derudover havde vi for 3 måneder siden en ejendomsmægler ud for at give en vurdering. Han tilbød det da vi var ude at se på en andet hus. På baggrund af disse 3 ting er vi kommet frem til en vurdering af vores hus.

Boligbeskrivelsen tager noget tid, for den skal være kort, præcis og fremhæve de ting ved huset som gør den attraktiv. Jeg startede med at notere de attraktive ting først så jeg ikke glemte dem. Derefter formulerede jeg beskrivelsen og satte det hele i en sammenhæng. Inspiration til formulering fandt jeg i den gamle salgsannonce, da vi købte huset, samt formuleringer i på andre boligannoncer.

Fotografen bestilte jeg igennem Boliga Selvsalg. Det er under halv pris som hos en mægler, men det er den samme fotograf, der bliver brugt!? Billederne blev redigeret (i Indien), og vi havde dem på fil 24 timer senere. Kvaliteten var super.

Vores energimærke galte stadig (skal være lavet før huset sættes til salg), så vi bestilte bare tilstandsrapport og el-tjek igennem Boliga Selvsalg. De eller rettere deres samarbejdspartner havde en pakke, hvor tilstandsrapporten kunne fornyes efter 6 måneder for kun 1000 kr. mere. Tror man, at der kan gå mere end 6 måneder inden huset er solgt, giver det god mening for en tilstandsrapport er dyr. Se på de 1000 kr. som en slags forsikring.

Med disse 4 ting klaret var vi klar til selvsalg.

Dette er ikke en annonce for Boliga.

1 kommentar:

  1. Det er et vidunderligt indlæg og meget nyttigt, tak for alle disse oplysninger. Du inkluderer bedre information om dette emne på en effektiv måde. Tak så meget
    selvsalg boliga

    SvarSlet