Hvorfor valgte vi Huscompagniet?
- De kunne bygge de hus, vi gerne ville have.
- Den sælger vi har haft kontakt til har været professionel hele vejen i gennem, og vigtigt for os også troværdig i rådgivning omkring materialevalg og hvordan det hele hænger sammen økonomisk.
- Vi er pålagt at bygge efter BR15 (bygningsreglement 2015), og det var kun Huscompagniet ud af de 3 firmaer vi har snakket med, der kunne opføre et hus uden brug af alternative energikilde som jordvarme eller solceller. Da solceller eller jordvarme på nuværende tidspunkt ikke er særlig økonomisk attraktiv (eller køn når vi taler om solceller), så var det en vigtig parameter for os.
- Huscompagniet er økonomisk stærke. De har lige udsendt en pressemeddelelse om, at de har solgt rekord mange huse i 2013. Samtidig kan man se i deres regnskaber, at egenkapitalen er stor, så de har noget at stå imod med i dårligere tider. Vi er derfor ikke bange for en evt. konkurs i vores byggeperiode.
- Betal ved indflytning er en løsning som flere og flere selskaber tilbyder. Det er selvfølgelig attraktiv og i forhold til konkurs, så stiller det også os som køber i en bedre position.
- Prisen på huset endte efter lidt forhandlinger i et niveau, hvor vi fik hvad vi ønskede inden for det budget vi havde. Kunne vi få det hos de andre firmaer? Ja - men det er også derfor at prisen ikke var det, vi vægtede højest i valg af byggefirma.
- Vi fik låst prisen i 6 måneder.
Underskriften er tør, så nu er vi i gang :-)
Tags: byg nyt hus, nybyg, typehus, Huscompagniet
Tags: byg nyt hus, nybyg, typehus, Huscompagniet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar