onsdag den 3. september 2014

Opdatering på byggeprocessen - byggeuge 12

Byggeuge 12 gik uden, at der blev lavet noget på huset - så vidt vi kunne se - hverken inde eller udenfor. Vi troede egentlig, at de ville begynde at mure ydervæggene op, for murestenene har stået klar rundt om huset siden torsdag i byggeuge 11. Det eneste, der er sket er, at vinduerne er blevet dækket til og der er kommet flamingo rundt om vinduerne.

Nu står vi midt i byggeuge 13, og murearbejdet startede i mandags. Jeg snakkede med murerne, og de mente, at det ville tage ca 10 dage at mure hele huset op. Nederst i indlægget er der et par billeder af, hvor meget de har nået frem til tirsdag aften (i går).

Ellers er der et par billeder fra byggeuge 12, hvor vi lånte en nøgle til huset af håndværkerne fra nabohuset, der også bygges af HusCompagniet. Ungerne føler sig godt hjemme i huset, og er næsten ikke til at få med hjem.

Udsigt fra køkkenet ud mod alrum og stue


Silo til tørcement - og den kører på strøm!

2 halve mure har de nået på 2 dage (byggeuge 13)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar