lørdag den 1. november 2014

Overtagelse af hus.... HURRA!

Nu har vi haft nøglen i 1,5 døgn, og der har været godt gang i den. Ud over at vi selvfølgelig har fået nøglen (og betalt regningen til Huscompagniet), så har vi også fået leveret de sidste hårde hvidevarer og knap et ton skabe. Der er sat lys op i de fleste rum, så nu skal den næste uges tid bruges på at samle skabe, gøre rent og ellers gøre klar til indflytning i næste weekend.

Velkomstpakke fra
Huscompagniet
Overtagelsen og gennemgang af huset gik rigtig godt. Vores byggeleder fra Huscompagniet var selvfølgelig til stede, men vi havde også den ekstern byggesagkyndig med, der har været med under hele byggeprocessen. Vi startede med at gå igennem huset sammen med vores byggeleder, i mens den byggesagkyndige gik igennem huset alene. Vi blev præsenteret for alle de tekniske ting som styring af gulvvarme, styring af genveksanlæg og småfejl, som han selv havde fundet.

Herefter gennemgik vi huset med vores byggesagkyndige. Han havde selv lavet en liste med fejl, som han havde fundet på sin gennemgang. Vi fandt efterfølgende nogle flere fejl, men generelt set var der tale om småfejl, der hurtig kan udbedres. Listen med fejl skal vi sende til Huscompagniet, og så vil de rette dem. Vi har 14 dage til at gå igennem huset.

Ellers har torsdag og fredag set sådan ud i billeder.

Overtagelsen blev fejret med hindbærsnitter, cola
(og lidt dans) på gulvet
Fredag morgen blev fejret med morgenbrød,
fernet branca og hjælp fra en god kammerat.
Skousen kom og installerede de sidste hårde hvidevarer
AEG | Induktion | Kogeplade | Pure Black
Mit nye legetøj. AEG pure black induktionskogeplade
Siemens ovn og køleskab
Vaskemaskine og tørretumbler fra blomberg
Første middag i det nye hus.
Gastronomi på højeste plan - frysepizza





8 kommentarer:

  1. Hej. Vi skal til at bygge hus gennem huscompagniet og skal i tegnestue her en af dagene. Vores tanker omkring plantegning minder rigtig meget om jeres og vi er derfor meget nysgerrige efter at se lidt flere billeder inde fra huset. Specielt entre og det der lille indhak fra entre og indtil køkken-alrum. Er præcis sådan vi har tænkt det skal være, men mange stiller spørgsmålstegn ved det...
    Håber meget der kommer lidt flere billeder op indefra...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle. Har svaret på din kommentar herunder. Lad mig lige høre hvad man stiller spørgsmålstegn ved.

      Slet
  2. Hej helle. Jeg får svært ved at uploade nogle billeder de næste par dage da internettet ikke virker endnu... Skriver fra telefon ... Og på grund af indflytterrod og at vi skal aflevere det andet hus. Vil gerne lave et billedeindlæg i weekenden. Håber det er ok :-)

    SvarSlet
  3. Hej igen. Det er selvfølgelig helt ok. I skal jo også lige på plads først.. Men det handler egentlig bare om det med, at man går fra entre og ind i en "mur" inden man kommer ind i køkken-alum. Nogle har foreslået at døren skal flyttes hen efter entréen. Men altså. Vi er ikke i tvivl omkring dørens placering er den rigtige..
    Vi glæder os rigtig meget til at se billeder fra jeres hus :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle. Så er der kommet lidt billeder fra entre og ind mod alrummet. Der kommer flere billeder af resten af huset senere. God weekend :-)

      Slet
  4. Hej Martin, tillykke med jeres hus..... Vi har selv bygget nyt, og har i den forbindelse valgt Electrolux udgaven af din AEG kogeplade.
    Skæbnen vil dog at den er mega langsom om at komme i sving, selv med boost på og når pladen brummer er den mega langsom.
    Inden jeg jeg kaster servicemand efter den tænkte jeg om jeg måtte spørge hvor hurtigt den kommer i kog med eks. 1 ltr. Vand, så jeg kan sammenligne nogle data.
    På forhånd tak

    // Kim

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kim. Tak for det og selv tillykke med jeres hus :-) Jeg har egentlig selv tænkt at jeg skulle have fat i en teknikker, for spolerne brummer/piver lidt for meget. Effekten er der dog. Jeg har kogt 1 liter kold vand i en 2,5 liter gryde uden låg. 2 minutter og 15 sekunder så bulder kogte det. Håber du kan bruge det. Martin

      Slet
  5. Hej Martin, tak for din hjælp, jeg smed 1 ltr. vand i en gryde, og satte den på "P" og efter 7minutter og 20 sekunder kogte det....

    Så, jeg har lige haft service på pladen, og service manden kunne med en strøm måler, må sig igennem mine gryder, og med egne øjne kunne jeg se en kæmpe forskel på hvor meget strøm de trak.

    Konklusion, nye gryder til hytten

    Tak for din hjælp ;o)

    SvarSlet