lørdag den 22. november 2014

Udsnit af plantegning

Inspiration til plantegningNu har vi haft huset i 16 dage. Der er blevet arbejdet hårdt for at få alle tingene på plads. Det meste (og vigtigste) er på plads, men der står stadig fyldte flyttekasser på kontoret.

I mellemtiden har jeg fået et spørgsmål på bloggen angående et udsnit af plantegningen. Jeg lovede at indsætte nogle billeder, men det krævede lige, at vi var kommet nogenlunde på plads. Billederne, der blev efterspurgt, var angående indgangen og det stykke af huset, hvor der er depotrum, hårde hvidevarer og garderobeskab.

Udsnittet af plantegningen ses til højre. De røde cirkler er der, hvor jeg har taget billederne.


Indgang med bryggers til venstre og med
garderobeskab for enden til højre. Man fortsætter ind i
alrummet, men man skal rundt om hjørnet for at se det.
Den blinde vinkel er valgt, så der ikke er gennemsyn i hele huset.

Skabslågerne flugter med væggen og de er grebsfri.
Det giver en effekt af, at væg og skab går ud i ét. 

Fra bryggerset kan man se en lille del af alrummet

De materede vinduer er valgt så man ikke kan se ind,
men der kommer stadig masser af lys ind i gangen.

Den blinde vinkel set inde fra køkkenalrummet.

Modsat garderobeskabet står køleskabet og ovnen.

Resten af indhakket ud mod indgangen består af depotrum.
Det bedste rum i hele huset! Det er lidt over 2 m2,
og det er rigelig med plads. For enden står en reol med en brede på 1 meter,
1,88 meter høj og 45 cm dyb. 

Op ad den anden mur er der plads til en reol på
80 x 30 x 178 sm. Kunne desværre ikke finde en der
var højere, der samtidig ikke var bredere end 30 cm.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar