torsdag den 24. juli 2014

Tagkonstruktion næsten færdig. Varmegenindvindingsrør også lagt. (Uge 7)

Man skal ikke være væk i mange dage før der er sket store ændringer. Nu er hele tagkonstruktionen næsten færdig og rørene til varmegenindvindingsanlæg og emfang er lagt. Huset er lukket af for oven med undertag, så det gav en hel anden oplevelse at besøge huset i dag.

Vi fik en god fornemmelse af, hvordan lyset ville komme ind i huset, og det var ret fedt at se. Især alrummet har vi givet en del tanker, fordi lyset fra sydvest kommer ind via terrassedøren og stuen, men bliver mindsket på grund af overdækning på terrassen. Som lyskompensation har vi gjort køkkenvinduet større mod øst. Er du forvirret, så giver det måske mening at se plantegningen her.



Rør til emfang og varmegenindvindingsanlæg Nilan Comfort 300


Tømrerfirmaet M&M har lavet tagkonstruktionen

Lidt trængt med pladsen i bruseren men godt isoleret




onsdag den 16. juli 2014

Overblik over byggeprocessen

Det er ikke altid let at få et overblik over de forskellige indlæg, når siden fungerer som en blog. Dette indlæg vil løbende blive opdateret og give et hurtig overblik over byggeprocessen og tidsperspektivet. Tryk på linket for at læse de enkelte ugers indlæg.

 Uge 
 Begivenhed
1
2
3
Fundamentet hærdet. Ytong-elementer leveret.
4
5
Der blev ikke lavet noget på huset
6
7
Tagkonstruktion næsten færdig
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17 
18
19 
20 
21 
22 

23 



Spær opsat (uge 6)

Byggeuge 6 står i spærenes tegn, og det er efter, at der ikke skete noget på huset i uge 5. I mandags blev der sat stillads op rundt om huset, og da vi var forbi her til aften (onsdag), var de fleste af spærene sat op. Vi må nok hellere snart få købt røde pølser og bajer til rejsegildet.

Selvom der ikke sket noget i uge 5, var vi selvfølgelig forbi alligevel. Her så vi, at afdækningen af isoleringen mellem skur og hus var revet i stykker. Efter nogle store regnbyger i weekenden er isoleringen blevet meget våd. Det skrev vi til byggelederen, og det bliver selvfølgelig udskiftet.








Her ses det isolering, der ikke var dækket ordenligt af.


tirsdag den 8. juli 2014

Indervæggene færdigopsat

Det tog kun 5 arbejdsdage at opsætte indermurerne til et 171 m2 hus. De gik i gang tirsdag i byggeriets 4. uge. Lørdag var der et par håndværkere fra Glamsbjerg snedker og tømrerforretning forbi og gøre det færdig. 

De sidste billeder inden at spærene kommer på.

Kl 20.30 begynder solen at gå ned bag træerne mod nordvest

Kig fra stuen ind mod køkken-alrummet

Kig mod køkkenet med ekstra stort vindue og depotrum over i hjørnet.

Højt til loftet...

Soveværelset med walk-in til højre og kig til alrummet til venstre

Regner med, at det er til at fastgøre isolering med.

Kig fra køkkenet ud i alrummet

Gang med værelser og toilet i enden

Et mærkeligt hul i væggen ud til toilettet

torsdag den 3. juli 2014

Indervægge - fortsat

Det virker måske lidt overdrevet at tage ned forbi huset hver dag, men det virker faktisk ikke sådan, når man er i gang. Det er super spændende at se fremskridtet, og i dag var udviklingen ret tydelig. Næste alle væggene inde i huset var sat op, så for første gang kunne vi gå rundt i huset og besøge rummene. Det virker småt, men det siger alle, der har bygget, at det er første indskydelse. Det egentlige rumfornemmelse kommer først, når gulv, loft og elementer er sat op (siger de kloge).

Vi fik også hilst på Huscompagniets underleverandør, der opsætter alt Ytong'en. Det er Glamsbjerg tømrer- og snedkerforretning, der står for arbejdet.

Nu mangler væggen ind til soveværelset og toilettet kun. Den bliver sat op i morgen eller lørdag.

Værelserne inspiceres

Walk-in-closet pudses af



onsdag den 2. juli 2014

Flere vægge opsat (uge 4)

På dag 2 for opsætning af indervægge blev stuen og et enkelt værelse gjort færdigt. Her lidt billeder fra dagens besøg.

Stuen er færdig - tror jeg

Udskæringen til vinduet i stuen ser større ud, end det vi har bestilt

Det ene værelse er også færdigt

Udsigt fra værelset

Rart at se, at de kan regne - du behøver ikke regne efter... det har jeg gjort :-) 

Tilføj billedtekst

En enkelt skruetvinge holder væggen på plads i tilfælde af storm

tirsdag den 1. juli 2014

De første indermure er sat (4 uge)

Så gik de i gang med at sætte indermurerne op. Hele langsiden er opsat inklusiv skuret. De mangler kun stuen og skillevæggene inde i huset. Der bruges Ytong elementer eller porebeton, som det også hedder. Det skulle efter sigende have gode varmeisolerende egnskaber. Det kræver Aarhus kommune også på denne udstykning. Vi skal nemlig overholde BR15 (bygningsreglementet for 2015), der kræver mere energirigtige huse.

I følge byggeplanen fra HusCompagniet, så er opsætningen af indervæggene færdig i denne uge. I næste uge eller ugen efter kommer spærene.



Vinduesparti



Indgang til huset
 
Ytong elementer klar til at blive sat op i morgen


Klar til væghængt toilet

Skuret er slet ikke stort nok - men det vidste jeg godt.