mandag den 29. september 2014

Status på byggeuge 16

Der er ikke det helt store at berette om i denne uge. Vi har ikke været inde i huset i løbet af ugen, så kan ikke helt set, hvad der er blevet lavet af store og små ting. Vi kan dog se, at væggene er blevet pudset helt op, så der er klar til filt, hvilket de er startet på i dag (mandag byggeuge 17).

Første væg i stuen lavet
Strømmæssigt er der blevet brugt 160 kWh på 5 dage = 32 kWh pr. dag. Jeg har igen spurgt vores byggeleder om det er normalt. I følge Nilan skal deres genveksanlæg bruge mellem 300 og 2000 kWh om året. Lige nu taler vi om et forbrug, der er 5 gange så højt som det maks som Nilan skriver på deres hjemmeside. Jeg har fået at vide, at der lige nu er sat et andet anlæg til, og at genveksanlægget først startes lige før vi overtager huset. På den måde undgår man byggestøv i maskinen. Fin forklaring men hvorfor har jeg ikke fået det at vide, de andre gange jeg har spurgt.

Filt klar til værelset
Vi har også lige fået købt de sidste hårde hvidevarer. Vi har købt siemens ovn og siemens køleskab samt Blomberg vaskemaskine og tørretumbler hos Skousen. De gav os en rigtig god pris på både produkter, levering og installering. De kommer og installerer det hele den 31. oktober - dagen efter at vi har fået nøglen. Emhætte, kogeplade og opvaskemaskine har vi købt via Huscompagniet og HTH. Disse produkter kræver lidt mere at installere, så derfor har vi lad dem gøre det, selvom det er dyrere.


Sidst men ikke mindst har Huscompagniet fundet ud af, at vi har lavet denne blog og spurgt, om de må linke til den på deres hjemmeside. Det må de selvfølgelig gerne.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar