Det går hurtigt her i begyndelsen. I forgårs startede de med at grave ud til sandpude, i går var de færdige og i dag har de lavet omkredsen af huset med skawblocke og lecablokke fra Skagen Cementstøberi. I alt 5,2 ton blokke er blevet leveret.
torsdag den 12. juni 2014
Omkredsen af huset er lagt
Endnu et billedeindlæg.
Det går hurtigt her i begyndelsen. I forgårs startede de med at grave ud til sandpude, i går var de færdige og i dag har de lavet omkredsen af huset med skawblocke og lecablokke fra Skagen Cementstøberi. I alt 5,2 ton blokke er blevet leveret.
Det går hurtigt her i begyndelsen. I forgårs startede de med at grave ud til sandpude, i går var de færdige og i dag har de lavet omkredsen af huset med skawblocke og lecablokke fra Skagen Cementstøberi. I alt 5,2 ton blokke er blevet leveret.
tirsdag den 10. juni 2014
Udgravning til ekstra fundering
I dag er dagen, hvor det første "spadestik" blev taget. Gravkoen gik i gang omkring 7.30 i morges, og der er siden da blevet flyttet en masse jord og fyldt en del sand i hullet.
Det er svært ikke at tage ud forbi grunden og se om der er sket noget, og det har vi selvfølgelig også været i dag...... 2 gange! (Vi bor kun 1 km væk...)
Nedenstående en lille billedekavalkade, så vi kan huske, hvordan det så ud:
Det er svært ikke at tage ud forbi grunden og se om der er sket noget, og det har vi selvfølgelig også været i dag...... 2 gange! (Vi bor kun 1 km væk...)
Nedenstående en lille billedekavalkade, så vi kan huske, hvordan det så ud:
 |
| Set fra syd |
 |
| Et kig over mod det modvestlige hjørne (stuen) |
 |
| Sydvest hjørnet, hvor de har gravet dybest |
 |
| Der er næsten ikke gravet ud i nordøst hjørnet. |
 |
| Udgravning set fra nord |
 |
| Nordvest hjørnet |
 |
| Sydvest hjørnet. Der er ca gravet 170 cm ned hvor pælen står. |
 |
| Jordaflejring i sydøst hjørnet |
lørdag den 7. juni 2014
Byggeriet sættes i gang
Efter at huset er solgt via home i Viby og fortrydelsesfristen er overskredet, så har vi bedt Huscompagniet om, at begynde byggeriet.
Vi har længe været klar til at gå i gang, og det skyldes, at vi forudbetalte Huscompagniet for at gå i gang med bland andet tegninger og tilladelser. Du kan læse mere om at starte byggeprocessen med Huscompagniet før tid via linket.
Den 26. maj 2014 (samme dag hvor fortrydelsesfristen for hussalget udløb) kørte vi forbi Huscompagniets kontor i Aarhus og satte det hele i gang. 2 dage efter blev vi ringet op, da vi skulle underskrive funderingskontrakten, så de kunne komme i gang. I mellemtiden har de været ude at sætte strømboks op, banke skelpæle i og afmærke huset med pæle. I går (fredag) holde der en gravemaskine, så mon ikke de går i gang efter pinseferien.
Jeg har taget en række billeder af grunden før de går i gang.
Vi har længe været klar til at gå i gang, og det skyldes, at vi forudbetalte Huscompagniet for at gå i gang med bland andet tegninger og tilladelser. Du kan læse mere om at starte byggeprocessen med Huscompagniet før tid via linket.
Den 26. maj 2014 (samme dag hvor fortrydelsesfristen for hussalget udløb) kørte vi forbi Huscompagniets kontor i Aarhus og satte det hele i gang. 2 dage efter blev vi ringet op, da vi skulle underskrive funderingskontrakten, så de kunne komme i gang. I mellemtiden har de været ude at sætte strømboks op, banke skelpæle i og afmærke huset med pæle. I går (fredag) holde der en gravemaskine, så mon ikke de går i gang efter pinseferien.
Jeg har taget en række billeder af grunden før de går i gang.
 |
| Set fra sydvestlige hjørne |
 |
| Skelpæl - Nordøst hjørnet |
 |
| Nordøst hjørnet |
 |
| En stor maskine... |
fredag den 6. juni 2014
HUSET ER SOLGT!
Huset er solgt, blækket er tørt og fortrydelsesfristen er overskedet. Købers bank har også sendt et brev om at garantien er på vej, så nu kan det vel ikke gå galt!? Nej - det kan det nok ikke.
Vi har ihvertfald taget beslutningen om, at sætte byggeriet af det nye hus i gang, og det kan du læse mere om her.
Det har været en god salgsproces, og vores ejendomsmægler fra Home Viby har givet den gas. Selvom vi først prøvede selvsalg - for at spare penge - så må jeg sige, at vi har fået god værdi for de "mange" penge som ejendomsmægleren koster.
Vi skrev under på formidlingskontrakten den 26. februar og købskontrakten blev underskrevet den 16. maj. Med andre ord så tog det ejendomsmægleren lidt over 2,5 måned at sælge vores rækkehus. Det er meget tilfredsstillende, specielt når naboens (helt magen til) hus har været til salg i 540 dage.
Samlet set blev det til:
Den lange overtagelse medfører en lavere handelspris, men vi vurderer at pengene er givet godt ud. Vi slipper for bruge penge på at leje noget andet, betale depositum som vi ikke er sikker på at få igen og derudover kan vi nøjes med at flytte 1 gang. Alt samme noget der koster penge og ekstra bøvl.
Så er det kapitel lukket, og vi kan nu bruge tiden på, at få bygget et fantastisk hus sammen med Huscompagniet.
Vi har ihvertfald taget beslutningen om, at sætte byggeriet af det nye hus i gang, og det kan du læse mere om her.Det har været en god salgsproces, og vores ejendomsmægler fra Home Viby har givet den gas. Selvom vi først prøvede selvsalg - for at spare penge - så må jeg sige, at vi har fået god værdi for de "mange" penge som ejendomsmægleren koster.
Vi skrev under på formidlingskontrakten den 26. februar og købskontrakten blev underskrevet den 16. maj. Med andre ord så tog det ejendomsmægleren lidt over 2,5 måned at sælge vores rækkehus. Det er meget tilfredsstillende, specielt når naboens (helt magen til) hus har været til salg i 540 dage.
Samlet set blev det til:
- 2 gange åbent hus med 2 besøgende pr gang.
- 4 fremvisninger derudover
- 1 aflyst fremvisning
- 2 bud på huset
Den lange overtagelse medfører en lavere handelspris, men vi vurderer at pengene er givet godt ud. Vi slipper for bruge penge på at leje noget andet, betale depositum som vi ikke er sikker på at få igen og derudover kan vi nøjes med at flytte 1 gang. Alt samme noget der koster penge og ekstra bøvl.
Så er det kapitel lukket, og vi kan nu bruge tiden på, at få bygget et fantastisk hus sammen med Huscompagniet.
fredag den 2. maj 2014
Hvilket boliglån skal man vælge?
Der er mange ting man skal tage højde for, når en ny bolig skal finansieres. Skal man vælge den variable rente eller den faste? Hvad betyder det økonomisk for dig i fremtiden osv. Her er en simpel forklaring.
Jeg vil forsøge, at forklare valg af lån med lidt grundviden og nogle meget forsimplede eksempler. Eksemplerne tager ikke højde for alle aspekter i boligfinansiering, men de kan hjælpe til at give en bedre forståelse for de beslutninger, der skal tages i forbindelse med finansiering af bolig.
Hvad er et realkreditlån?
Når man laver et boliglån via et realkreditinstitut, svarer det til at realkreditinstituttet hjælper dig med at finde en, der vil låne dig penge (långiver). Realkreditinstituttet har nogle obligationer, som de stiller til rådighed for dig. Disse obligationer sælger du til långiver og får dermed penge til at købe et hus for. Du skal så betale en rente til långiveren, som betaling for at låne pengene. Alt arbejdet med at finde en betaling af rente frem og tilbage samt afdrag på lånet står realkreditinstituttet for. Det arbejde som realkreditinstituttet laver skal du betale for, og det er det, der hedder "bidrag". Samlet set består dine omkostninger til et boliglån af renter og bidrag. Pengeinstituttet hjælper med køb og salg af obligationerne. Deres betaling sker via kurtage og anden gebyr.
Fast rente versus variabel rente
Den faste rente er ofte bundet op på en rente de næste 20-30 år. Derfor ved du også hvad din rentebetalinger (og evt. afdrag) bliver lang ud i fremtiden. Det kan sammenlignes med at du kender din huslejen før forbrug. Et fastrente lån er godt til dem, der gerne vil have en stabil økonomi, og have fuld overblik over økonomien. Problemet med fast rente er, at den er højere end den variabel rente (se graf), og derfor dyrere. Det gode ved fasterente lån er, at hvis renten stiger kan man lægge lånet om (konvertere) og dermed få et mindre lån (se mere under konvertering).
Den historiske forskel på den korte rente (1 år) og den lange rente (30 år) kan ses i grafen herunder. Her kan det ses, at man altid (siden 1996) har betalt mindre i rente, hvis man har valgt den korte rente frem for den lange rente. Forskellen (spread) har dog været svingende (mellem 1 og 4 % point). Lige nu (primo 2014) er forskellen over 3 % point, hvilket er ret højt. Lad os ud fra grafen sige, at den gennemsnitlige renteforskel har været 2 % point.
Hvad kan du bruge det til?
Det kan fortælle noget om, hvor hurtig du skal konvertere et fastrentelån for at det opvejer, det du sparer ved at have et variabelt lån. Lad os antage at du låner 1 million til fast rente og markedsudviklingen er uændret de næste 5 år. I hele den periode ligger den korte rente 2 % point lavere. I det 5. år stiger renten så meget, at du skære 100.000 kr. af lånet ved en konvertering. Lånet er nu kun 900.000 kr.
Med det variable lån/kort rente er lånet stadig 1 million, men du har til gengæld sparet 2 % i rente hvert år. Det er på 5 år lig med 100.000 mindre i renteomkostninger. Der er i dette tilfælde ikke nogen forskel på de to lån.
Var renten derimod steget så meget, at man på 5 år kunne skære 200.000 kr. af lånet, var det en anden sag. Så ville fastrentelånet have været bedst. (Jeg har ikke taget højde for omkostning ved omlægning og forskel i bidragsats).
Konvertering (af fastrentelån)
Konvertering betyder, at man skifter lånet ud med et andet. For at forstå, hvad der sker ved en konvertering, skal man forstå sammenhængen mellem renteudvikling og obligationskursen. Hovedreglen er; at obligationskursen falder, hvis renten stiger!
Hvorfor det? Tænk på dit boliglån som en varer. Tidligere skrev jeg, at du sælger din obligation til en långiver mod at han låner dig penge. Til gengæld betaler du ham en rente - for eksempel 3 %. Hvis nu markedsrenten stiger til 4 %, så vil enhver ny långiver meget hellere købe obligationer, der giver 4 % frem for din, der giver 3 %. Din varer/obligation er derfor ikke så interessant mere og vil falde i kurs.
Hvad kan du få ud af det? Da du optog boliglånet solgte du dine obligationer til en låntager. Hvis renten stiger, ved du, at din obligation falder i kurs for den er ikke så interessant mere. Derfor kan du tilbyde långiver at købe din obligation tilbage, hvilket du gør til en lavere kurs og dermed en lavere værdi. Den lavere værdi svarer til værdien på dit lån efter konverteringen. Dit lån er nu blevet mindre.
Herefter starter du forfra med at låne en obligation af realkreditinstituttet til den nye markedsrente (din fremtidige rente er nu steget, men lånet er mindre), og via pengeinstituttet/børsen kommer der en långiver, der vil købe din obligation/låne dig penge.
Der er ikke noget simpelt svar på, hvilket lån du skal vælge. Det hele afhænger af, hvor lang tid du skal låne pengene, dine (eller din rådgivers) forventninger til renten og hvor risikovilligt du er. Er du i tvivl, så tag en snak med banken eller andre, der har en kendskab til boliglån.
Nedenunder har jeg linket til en række artikler, der diskuterer om man skal vælge fast eller variabel lån plus nogle generelle gode råd.
Jeg vil forsøge, at forklare valg af lån med lidt grundviden og nogle meget forsimplede eksempler. Eksemplerne tager ikke højde for alle aspekter i boligfinansiering, men de kan hjælpe til at give en bedre forståelse for de beslutninger, der skal tages i forbindelse med finansiering af bolig.
Hvad er et realkreditlån?
Når man laver et boliglån via et realkreditinstitut, svarer det til at realkreditinstituttet hjælper dig med at finde en, der vil låne dig penge (långiver). Realkreditinstituttet har nogle obligationer, som de stiller til rådighed for dig. Disse obligationer sælger du til långiver og får dermed penge til at købe et hus for. Du skal så betale en rente til långiveren, som betaling for at låne pengene. Alt arbejdet med at finde en betaling af rente frem og tilbage samt afdrag på lånet står realkreditinstituttet for. Det arbejde som realkreditinstituttet laver skal du betale for, og det er det, der hedder "bidrag". Samlet set består dine omkostninger til et boliglån af renter og bidrag. Pengeinstituttet hjælper med køb og salg af obligationerne. Deres betaling sker via kurtage og anden gebyr.
Den faste rente er ofte bundet op på en rente de næste 20-30 år. Derfor ved du også hvad din rentebetalinger (og evt. afdrag) bliver lang ud i fremtiden. Det kan sammenlignes med at du kender din huslejen før forbrug. Et fastrente lån er godt til dem, der gerne vil have en stabil økonomi, og have fuld overblik over økonomien. Problemet med fast rente er, at den er højere end den variabel rente (se graf), og derfor dyrere. Det gode ved fasterente lån er, at hvis renten stiger kan man lægge lånet om (konvertere) og dermed få et mindre lån (se mere under konvertering).
Den historiske forskel på den korte rente (1 år) og den lange rente (30 år) kan ses i grafen herunder. Her kan det ses, at man altid (siden 1996) har betalt mindre i rente, hvis man har valgt den korte rente frem for den lange rente. Forskellen (spread) har dog været svingende (mellem 1 og 4 % point). Lige nu (primo 2014) er forskellen over 3 % point, hvilket er ret højt. Lad os ud fra grafen sige, at den gennemsnitlige renteforskel har været 2 % point.
 |
| Kilde: Jyske Bank |
Hvad kan du bruge det til?
Det kan fortælle noget om, hvor hurtig du skal konvertere et fastrentelån for at det opvejer, det du sparer ved at have et variabelt lån. Lad os antage at du låner 1 million til fast rente og markedsudviklingen er uændret de næste 5 år. I hele den periode ligger den korte rente 2 % point lavere. I det 5. år stiger renten så meget, at du skære 100.000 kr. af lånet ved en konvertering. Lånet er nu kun 900.000 kr.
Med det variable lån/kort rente er lånet stadig 1 million, men du har til gengæld sparet 2 % i rente hvert år. Det er på 5 år lig med 100.000 mindre i renteomkostninger. Der er i dette tilfælde ikke nogen forskel på de to lån.
Var renten derimod steget så meget, at man på 5 år kunne skære 200.000 kr. af lånet, var det en anden sag. Så ville fastrentelånet have været bedst. (Jeg har ikke taget højde for omkostning ved omlægning og forskel i bidragsats).
Konvertering (af fastrentelån)
Konvertering betyder, at man skifter lånet ud med et andet. For at forstå, hvad der sker ved en konvertering, skal man forstå sammenhængen mellem renteudvikling og obligationskursen. Hovedreglen er; at obligationskursen falder, hvis renten stiger!
Hvorfor det? Tænk på dit boliglån som en varer. Tidligere skrev jeg, at du sælger din obligation til en långiver mod at han låner dig penge. Til gengæld betaler du ham en rente - for eksempel 3 %. Hvis nu markedsrenten stiger til 4 %, så vil enhver ny långiver meget hellere købe obligationer, der giver 4 % frem for din, der giver 3 %. Din varer/obligation er derfor ikke så interessant mere og vil falde i kurs.
Rentestigning = kursfald på obligationen
Hvad kan du få ud af det? Da du optog boliglånet solgte du dine obligationer til en låntager. Hvis renten stiger, ved du, at din obligation falder i kurs for den er ikke så interessant mere. Derfor kan du tilbyde långiver at købe din obligation tilbage, hvilket du gør til en lavere kurs og dermed en lavere værdi. Den lavere værdi svarer til værdien på dit lån efter konverteringen. Dit lån er nu blevet mindre.
Herefter starter du forfra med at låne en obligation af realkreditinstituttet til den nye markedsrente (din fremtidige rente er nu steget, men lånet er mindre), og via pengeinstituttet/børsen kommer der en långiver, der vil købe din obligation/låne dig penge.
Nedenunder har jeg linket til en række artikler, der diskuterer om man skal vælge fast eller variabel lån plus nogle generelle gode råd.
Fast eller fleks: Hvilket boliglån skal du vælge?
Fast eller variabel rente – hvilken type lån skal du vælge? (Finanshuset)
Hvad vælger økonomerne selv?
Har ovenstående været til nogen hjælp? Kommenter gerne eller "like" indlægget.
mandag den 21. april 2014
Byg & Bo - inspiration i Skødstrup
Selvom vi er ret langt i planlægningsfasen af vores nye hus fra Huscompagniet, så trækker det alligevel for at komme ud og se de nye huse i årets Byg & Bo udstilling i Skødstrup. Inspiration kan man altid bruge, og måske dukker der en løsning op, der er værd at tage med hjem.
Hvad er Byg og Bo? Det er en sammenslutning af byggefirmaer, og det fungerer som et udstillingsvindue, så folk kan se firmaernes forskellige løsninger og stilarter og sammenligne dem med hinanden. Der åbner en ny udstilling hvert forår og løber året ud. Man kan være sikker på, at der ikke er holdt igen med udstyr og tilvalg, så forvent ikke at se et billigt standardhus fra avisreklamen. På Byg og Bo 2014 i Skødstrup udstiller Huscompagniet, Eurodan Huse, Lasse Larsen, FBA Huse, 2 Plan huse, KFS Boligbyg, Frydkjær og Benée Huse.
Årets udstilling byder generelt på nogle fine huse. Der er selvfølgelig mange populære løsninger, der går igen i mange af husene, men der er også nogle af firmaerne, der har givet den gas med detaljer. Især Eurodan Huse viser nogle mere unikke løsninger, men også KFS Boligbyg har givet den gas. Sidst nævnte var efter min mening det flotteste hus på Byg & Bo i Skødstrup - prisen er 4,25 million... Bum! Se flere billeder af husene længere nede.
Vi har brugt de forrige Byg og Bo udstillinger en del efter at tanken om at bygge nyt hus kom. Nogen vil måske sige, at typehuse ligner hinanden, men forskellen mellem firmaerne kommer virkelig frem, når man kan sammenligne dem side om side. Vi kan se, at på de 4 udstillinger vi har set, så er ofte de samme firmaers stil, vi falder for, og forskellen er bestemt til stede.
Byg og Bo i Skødstrup brugte vi ikke så meget på at kigge plantegning og byggestil, men mere på detaljevalg som fliser, lofter, køkkenløsninger og vinduer. Når man er i gang med at vælge de forskellige ting, så bliver man overrasket over, hvor mange muligheder der er, hvilket kan virke uoverskueligt. Det er ikke let at forstille sig et helt flisebelagt køkken/alrum, når man kun har én flise i hånden. Udstillingshusene kan give et godt indtryk af, hvad der virker - selvfølgelig med de begrænsninger, der nu er.
Jeg har lavet et lille billedegalleri ude fra Byg & Bo i Skødstrup.
(Hold musen over billedet for at se kommentar)
Helt klart et besøg værd.
Se mere på deres hjemmeside www.bygogbo.dk
Årets udstilling byder generelt på nogle fine huse. Der er selvfølgelig mange populære løsninger, der går igen i mange af husene, men der er også nogle af firmaerne, der har givet den gas med detaljer. Især Eurodan Huse viser nogle mere unikke løsninger, men også KFS Boligbyg har givet den gas. Sidst nævnte var efter min mening det flotteste hus på Byg & Bo i Skødstrup - prisen er 4,25 million... Bum! Se flere billeder af husene længere nede.
Vi har brugt de forrige Byg og Bo udstillinger en del efter at tanken om at bygge nyt hus kom. Nogen vil måske sige, at typehuse ligner hinanden, men forskellen mellem firmaerne kommer virkelig frem, når man kan sammenligne dem side om side. Vi kan se, at på de 4 udstillinger vi har set, så er ofte de samme firmaers stil, vi falder for, og forskellen er bestemt til stede.Byg og Bo i Skødstrup brugte vi ikke så meget på at kigge plantegning og byggestil, men mere på detaljevalg som fliser, lofter, køkkenløsninger og vinduer. Når man er i gang med at vælge de forskellige ting, så bliver man overrasket over, hvor mange muligheder der er, hvilket kan virke uoverskueligt. Det er ikke let at forstille sig et helt flisebelagt køkken/alrum, når man kun har én flise i hånden. Udstillingshusene kan give et godt indtryk af, hvad der virker - selvfølgelig med de begrænsninger, der nu er.
Jeg har lavet et lille billedegalleri ude fra Byg & Bo i Skødstrup.
(Hold musen over billedet for at se kommentar)
Helt klart et besøg værd.
Se mere på deres hjemmeside www.bygogbo.dk
mandag den 10. marts 2014
Køkken og andet valgt i HTH (igennem huscompagniet)
Huscompagniet har samarbejde med HTH køkkener, og de er pt. HTHs største kunde. Det betyder, at man inden byggeprocessen går i gang, bliver inviteret ud i en navngivet HTH butik. I vores tilfælde er det HTH i Tilst.
Efter et 3,5 timer langt møde i HTH, Tilst, og en lille uges ventetid, er vores valg nu ankommet med beskrivelse, måltegninger og nogle meget fine billeder, der giver en god idé om, hvad der venter, når huset er færdigt.
Det er super fedt at se valgene i animeret "real life", og vi kan nu begynde at kigge på, om der er noget, vi skal lave om. Man skal heller ikke glemme at tegningerne kommer med et prisskilt, og her blev vi (heldigvis) ramt af en positiv overraskelse.
Vores udgangspunkt til mødet i HTH var, at vælge de ting vi gerne ville have, og så måtte vi se på prisen bagefter. Vi vidste på forhånd, at vi ville vælge mange standart løsninger (bordplade, låger, håndtag), men vi vidste også godt, at vi ville komme i hænderne på en sælger. Man ved aldrig helt, hvilket behov man har, før man rammer en god sælger...
Det skal siges, at vores sælger i HTH, Tilst, var god. Der var en god blanding af rådgivning, ærlige svar og gode salgsargumenter, men også hurtig accept af vores valg selvom det ikke blev den dyreste løsning hver gang. Var vi i tvivl, så valgte vi det, vi synes bedst om uanset prisen.
Den positive overraskelse var prisen, da vi så den endelige bundlinje. Reelt set er prisen over, når man ser på budgettet, som vi har lavet med Huscompagniet, men det skyldes at HTH, Tilst, har fået lov at komme med et bud på, at indrette vores walk-in closet, hvilket vi ikke har indregnet. Tages garderoben væk, kommer vi under budgettet igen. Alt i alt har vi fået alle de løsninger, som vi blev fristet af til under det afsatte budget.
Hvad der ligger i tilbuddet, vil jeg beskrive nærmere i et andet indlæg. Så kan du/I får en idé om, hvor mangt man kan komme i HTH igennem en aftale med Huscompagniet.
Abonner på:
Opslag (Atom)